Rejse med hund og kat
Hvis I skal have jeres dyr med til lande i EU, skal dyret ifølge EU-lovgivning være ID-mærket med chip (tatovering er KUN gyldig, hvis dyret er tatoveret FØR juli 2011), have et EU pas til selskabsdyr samt en gyldig rabiesvaccination. Rabiesvaccinen kan tidligst gives, når dyret er 12 uger gammelt og er først gyldig 21 dage efter at vaccinationen har fundet sted. En rabiesvaccination er gyldig i 3 år for både kat og hund.
Planlæg derfor i god tid, når I skal rejse ud af Danmark. Husk også at ferie på Bornholm ofte indebærer en tur over Sverige, og at dyret derfor skal opfylde EU-lovgivningen. Ved rejse til visse lande, blandt andet Norge, Malta og Storbritannien, er der krav om at din dyrlæge giver dyret en ormekur før afrejse. Se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvis du skal have dit dyr med til et land uden for EU, anbefales det at tage kontakt til det respektive lands ambassade, for at få regler for det enkelte land. Nogle lande har meget omfattende lovgivning så vær ude i god tid.
Vær opmærksom på, at det er ejers ansvar at gældende lovgivning overholdes, når man rejser med sit kæledyr.
Du skal være opmærksom på, at det kan være en udfordring for dit dyr at omstille sig til varmere lande, som f.eks. Spanien og Italien, når det kommer fra Danmark. Derudover er der mange lande i Syd- og Østeuropa som har alvorlige og smitsomme sygdomme, som ikke findes i Norden. Dette er f.eks. Leismania, Babesia og Erhlichia. Der er også en langt højere forekomst af fransk hjerteorm i Sydeuropa, og de har den myggeoverførte tropiske hjerteorm.
Ser mere om udbredelsen af forskellige sygdomme lige her.
Yderligere information kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvis I har nogle spørgsmål om rejse med hund og kat, er I også altid velkomne til at ringe til os på 43 99 17 61 og få råd og vejledning.