Er dit kæledyr beskyttet mod flåter?
I Danmark er det især sygdommene borrelia, anaplasma og TBE (flåtbåren hjernebetændelse), der smitter via flåter. Det er primært hunde der kan få disse sygdomme, katte er kun modtagelige i særlige tilfælde hvor immunforsvaret er svækket. Det er derfor en rigtig god ide at beskytte sin hund mod flåter hvis man færdes i områder, hvor der er risiko for at hunden kan blive bidt. Der findes forskellige muligheder for forebyggende behandling, dyrlægen kan vejlede i fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.