Ønsker du et sidste farvel i hjemmet?
Hos Taastrup Dyreklinik tilbyder vi i nogle tilfælde hjemmebesøg i forbindelse med aflivning, når det vurderes fagligt forsvarligt og praktisk muligt.
Hjemmebesøg er forbeholdt vores faste klienter og afhænger af både en faglig vurdering, klinikkens planlagte program samt afstand til klinikken. Det er derfor ikke altid muligt at tilbyde hjemmebesøg, selvom man er fast klient.
Formålet er at give mulighed for, at afskeden kan foregå i rolige og trygge omgivelser i hjemmet, når det er til gavn for både dyr og ejer.
Som udgangspunkt tilbydes hjemmebesøg inden for ca. 10 km fra klinikken og i klinikkens åbningstid.
Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, om hjemmebesøg er muligt i den konkrete situation, samt for information om priser og eventuelle tillæg.