PERSONALE

 

gsGitte Seiler / Dyrlæge og indehaver
Gitte Seiler afsluttede sin veterinær eksamen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i marts 1997, og arbejdede de første 3 år i smådyrspraksis i Skotland. Hun havde efterfølgende vikariater i smådyrspraksis i Esbjerg samt i flere klinikker i Storkøbenhavn. Hun har også arbejdet for både Kattens Værn og Inges Kattehjem. Gitte kom til Taastrup Dyreklinik i 2004.

Efteruddannelse i 2013-2014 i ”small animal soft tissue surgery”: opdatering i de nyeste teknikker og udvikling i bløddelskirurgi. Årlig deltagelse i BSAVA Small Animal Congress: 4- dages international konference med opdatering af alle aspekter inden for smådyrsbehandling. Løbende deltagelse i foredrag herhjemme.

Interesser: bløddelskirurgi inkl. cancerkirurgi, plastickirurgi samt kortsnudesyndrom, almen medicinsk og kirurgisk behandling af hund og kat, medicinsk og kirurgisk behandling af kaniner og små gnavere samt tandbehandling af disse.
llhLone Lykke Hansen - orlov til træning af slædehunde i Norge til 1.5.2018.
Lone blev færdiguddannet i 2012, og har tidligere arbejdet på Tromsø Dyreklinik i Nord-Norge, Humlebæk Dyreklinik og Kalmar Djursykhus.

Lone har en særlig interesse indenfor slædehunde, og har to gange deltaget som dyrlæge på Finnmarksløbet, som er Europas længste hundeslædeløb.

Lone har også en særlig interesse for anæstesi, og har været på en fire ugers anæstesirotation på Washington State University. I januar måned har hun været på et bløddels kirurgikursus for at blive opdateret på de nyeste teknikker.
Marie Flørnæs
Maria kommer fra en familie, der altid har haft et stort og alsidigt dyrehold.
Drømmen om at blive dyrlæge blev opfyldt, og siden endt uddannelse i 2006 har Maria udelukkende arbejdet på smådyrsklinikker - blandt andet Hovedvejens Dyreklinik i Glostrup og Dyreklinikken Måløv-Smørum (tidligere Dyreklinikken Måløv).

Maria har en bred interesse for dyrlægefaget og har blandt andet deltaget i flere kurser om tandsygdomme og hudsygdomme. Maria har videreuddannet sig til fagdyrlæge (i sygdomme hos hunde og katte), og er nu ved at færdiggøre Masteruddannelse i intern medicin.

Fritiden går især med boglige studier, løbende istandsættelse af hus og kreative udfoldelser i haven. Hjemmet bærer kraftigt præg af, at familien inkluderer 5 dejlige og meget forkælede katte, der er til stor daglig glæde.
Louise Skytt
Vi byder velkommen tilbage til dyrlæge Louise Skytt, der er ansat som vikar for Lone frem til maj 2018. Louise har tidligere været på Taastrup Dyreklinik i 2016 som vikar i en længere periode, så hun kender klinikken og mange af vores dejlige patienter. Louise afsluttede dyrlægeuddannelsen i 2011, og efter et smut til en dyreklinik i Thailand har hun arbejdet i både Sverige og Danmark.

I det nordligste Sverige var hun distriktsveterinär, og tilså foruden området hunde og katte også rener og skadede dyr fra naturen. Derefter rykkede hun til Sydsverige, hvor hun i et år arbejdede på Evidensia Djurkliniken Höllviken, hvorefter turen gik hjem til København til et vikariat på Bella Dyreklinik i Brønshøj.

Louise interesserer sig for hunde og kattes sundhed og sygdom, udredning og behandling af medicinske sygdomme samt bløddelskirurgi.
plPia Lundegård / Aut. Veterinærsygeplejerske
Pia har 25 års erfaring som veterinærsygeplejerske.
I jobbet som veterinærsygeplejeske, står det Pia nært, at dit kæledyr sikres den bedst mulige omsorg og behandling samt at at du og dit kæledyr føler jer trygge og veltilpas fra det øjeblik, I kommer ind på dyreklinikken, til forløbet er afsluttet, ( uanset om der er tale om en kloklip eller en større operation. )

I det daglige assisterer Pia dyrlægerne ved alle former for undersøgelser og operationer, tandrensning, røntgen, blodprøver og laboratorieundersøgelser. ( Når dyrene er under opvågning efter bedøvelse, holder Pia øje med, at de har godt. ) Derudover yder hun rådgivning vedr. foder, pelspleje, adfærd m.v.

Pia holder sig løbende opdateret ved hjælp af relevante kurser, hvilket betyder, at hun kan yde den bedst mulige omsorg, pleje og behandling af din hund eller kat.
Karina De Fries / Aut. Veterinærsygeplejerske
Karina er uddannet veterinærsygeplejerske i 2012 på Dyrehospitalet Sydvestsjælland, og har været fastansat på Taastrup Dyreklinik siden marts 2015.
Karina assisterer ved operationer, alle former for undersøgelser, tandbehandlinger og røntgen.

Hendes store interesse er anæstesi og smertebehandling hos hund og kat og gør hvad hun kan, for at dygtiggøre sig på området.

Adfærd hos hund er Karinas store passion og hun er uddannet hundeinstruktør i 2008. Desuden er Karina i gang med uddannelsen som adfærdsrådgiver hos Hund og Træning og forventer at blive færdig i 2018. I januar 2018 bliver hun uddannet Nose Work instruktør og kan afholde kurser i dette.

Der er Karina du møder, når klinikken holder kurser i hvalpe socialisering eller når du har brug for rådgivning, hvis der er udfordringer med din hunds adfærd.

Karina har schæferhunde hjemme, som trænes efter politihundeforeningens program.
Desuden er hun uddannet dommer i Politihundeforeningen.
Catharina Dehli
Catharina er blevet ansat på Taastrup Dyreklinik i maj 2017. Hun har tidligere arbejdet på en smådyrsklinik på Vestsjælland, og hjulpet på et stutteri. Oprindeligt er Catharina uddannet i forsikringsbranchen, og er vant til kundeservice og telefonpasning.

Hjemme har Catharina en skøn mops, kat og en hest, så hænderne er fulde der.
Du vil møde Catharina i receptionen og ved telefonopkald, hvor hun er behjælpelig med alt fra tidsbookinger, foderrådgivning og gode råd. Endvidere hjælper Catharina med til laboratoriearbejde og med omsorg for vores indlagte patienter.
mvMonica Vester / Klinikassistent
Monica har været fastansat på Taastrup Dyreklinik i 2013 og 2014 som klinikassistent, dog afbrudt af udlandsrejse til New Zealand i 6 måneder, hvor Monica arbejdede på en fåre-, kvæg- og hjortefarm, og tog del i farmarbejdet der.

Monika påbegyndte dyrlægestudiet i 2015, så hun er nu primært være at finde på klinikken under ferier samt som ekstra assistance i travle perioder.

Hun assisterer ved konsultationer, operationer, tandbehandlinger m.m., derudover er hun til rådighed ved telefonen og skranken, hvor hun blandt andet står for fodersalg samt tidsbestilling.

Monica er vokset op med heste, hunde og katte, har i dag selv kat hjemme.
esEmilie Sørensen / Klinikassistent
Emilie har arbejdet på klinikken siden november 2014, hvor hun var fuldtidsansat i en periode for at samle erfaring. Hun påbegyndte dyrlægestudiet i september 2016, og er nu primært at finde på klinikken under ferier samt som ekstra assistance i travle perioder

Emilie står til rådighed ved telefonen og skranken hvor hun besvarer dit opkald, står for fodersalg samt tidsbestilling. Hun hjælper også til ved konsultationer og operationer.

Emilie er meget glad for alle dyr og især katte og kaniner står hendes hjerte nær. Hjemme har Emilie en kat.
fgnFredrik Goth Nielsen / klinikassistent
Frederik har været fastansat på Taastrup Dyreklinik som klinikassistent for at samle erfaring til dyrlægestudiet, hvor han er blevet optaget i september 2016.

Han er nu primært at finde på klinikken under ferier samt som ekstra assistance i travle perioder.

Han assisterer ved konsultationer, operationer, tandbehandlinger m.m., derudover er han til rådighed ved telefonen og skranken, hvor han blandt andet står for fodersalg samt tidsbestilling.

Frederik har ikke selv dyr hjemme, men nyder selskabet af alle vores dejlige patienter der kommer på klinikken.
bwgBolette Winnerskjold Gjaldbæk / klinikassistent
Bolette har arbejdet på klinikken siden 2015 som klinikassistent, sideløbende med dyrlægestudiet, så hun er primært at finde på klinikken under ferier samt som ekstra assistance i travle perioder.

Hun assisterer ved konsultationer, operationer, tandbehandlinger m.m., derudover er hun til rådighed ved telefonen og skranken, hvor hun blandt andet står for fodersalg samt tidsbestilling.
Bolette er vokset op med hunde og katte i hjemmet, samt har været en del af garderhusarregimentet før hun påbegyndte dyrlægestudiet. I dag tæller husstanden 2 dejlige hunrotter, samt familiens andre dyr til låns under ferier.