Maria Flørnæs

Dyrlæge

Maria kommer fra en familie, der altid har haft et stort og alsidigt dyrehold. Drømmen om at blive dyrlæge blev opfyldt, og siden endt uddannelse i 2006 har Maria udelukkende arbejdet på smådyrsklinikker - blandt andet Hovedvejens Dyreklinik i Glostrup og Dyreklinikken Måløv-Smørum (tidligere Dyreklinikken Måløv).

Maria har været en del af vores faste team på Taastrup Dyreklinik siden 2017.

Maria har en bred interesse for dyrlægefaget og har blandt andet deltaget i flere kurser om tandsygdomme og hudsygdomme. Maria har videreuddannet sig til fagdyrlæge (i sygdomme hos hunde og katte), og har en Masteruddannelse i intern medicin.

Hun er klinikkens interne mediciner, der oftest tager sig af udredning ved komplicerede medicinske tilfælde, engageret og dedikeret. Endvidere har Maria en fantastisk positiv indflydelse og god håndtering af sensitive dyr. Så hvis du har et følsomt dyr, så er et godt bud at bede om en konsultation hos Maria.

Fritiden går især med boglige studier, løbende istandsættelse af hus og kreative udfoldelser i haven. Hjemmet bærer kraftigt præg af, at familien inkluderer 5 dejlige og meget forkælede katte, der er til stor daglig glæde.

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®