Lone Lykke Hansen

Dyrlæge - vikar

Lone blev færdiguddannet i 2012, og har tidligere arbejdet på Tromsø Dyreklinik i Nordnorge, Humlebæk Dyreklinik og Kalmar Djursykhus. Lone har været fastansat på Taastrup Dyreklinik fra sommeren 2015 frem til vinteren 2018.

Lone har en særlig interesse inden for slædehunde, og har to gange deltaget som dyrlæge på Finnmarksløbet, som er Europas længste hundeslædeløb, samt har selv gennem vinteren 2017/ 2018 samt 2018/2019 trænet og gennemført løb med eget spand i Norge.

Lone har også en særlig interesse for anæstesi, og har været på en fire ugers anæstesirotation på Washington State University under studiet. Lone har været på bløddels kirurgikursus for at blive opdateret på de nyeste teknikker efter endt uddannelse. P.t. er Lone ved at opgradere sig til arktisk beredskab.

Lone er fortsat tilknyttet Taastrup Dyreklinik, men har fra 2018 primært været at finde som vikar i travle perioder og ferier, da tiden nu deles mellem slædehunde, de norske vidder, beredskabsstyrelsen og dyrlægefaget.

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®